Medlemsbetingelser

 

Træning

Med medlemskab kan du træne i vores center til en fast månedspris. Beløbet for medlemskab opkræves automatisk 1. gang hver måned og løber, indtil du vælger at opsige det.  Medlemskabet kan opsiges med løbende måned plus en måned.

Dit medlemskab er personligt og må ikke benyttes af andre.

 

Opsigelse af medlemskab

Opsigelsesfrist af dit medlemskab er løbende måned plus en måned.

 

Det er på eget ansvar at få opsagt sit medlemsskab.
Opsigelse af medlemskab foregår online, når du er logget ind på din bruger.
 
Du modtager en kvittering på mail.
 
Klippekort

Vores klippekort kan benyttes til de pågældende holdtyper, dog ikke events. Varigheden af klippene varierer alt afhængig af antal. Yderligere information findes på det enkelte klippekort under priser.  

Klippekortet er personligt og må ikke benyttes af andre.

Udløb af klippekort

Klippekortet skal benyttes inden for 2 år, og der udlevers ikke penge for de tilbage resterende klip.

 

Til – og afmelding af holdtimer

Du kan til- og afmelde dine ønskede holdtimer via vores app.

Afmelding skal ved morgen og formiddagshold ske aftenen før inden kl. 22.00. 

Ved eftermiddags- og aftenhold skal der afmeldes senest 4 timer før holdstart. 

Ved manglende fremmøde eller for sen afmelding, opkræves kr. 40,00 pr. time fra dit medlemskab eller et klip, såfremt du har klippekort. Er du på venteliste, fratrækkes du ikke gebyr eller et klip.

 Aflysninger af timer kan forekomme.

Fremmøde
Fremmøde til hold skal ske senest 5 minutter før timens start, hvis du vil være sikker på at beholde din plads. Herefter fordeles ledige pladser til ventelisten.
 
Venteliste

Hvis du er på venteliste, vil du ved morgen- og formiddagshold få besked senest kl. 22.00 aftenen før. Ved eftermiddags- og aftenhold vil du få besked seneste 4 timer før holdstart. Du kan vælge at tage chancen og dukke op i centeret, da ventelisten køres 5 min. før holdstart, hvis alle ikke er kommet, fordeles ledige pladser til de fremmødte fra ventelisten.

Er du på venteliste, fratrækkes du ikke et gebyr eller et klip. Skulle du mod forventning ikke få plads, bliver dit klip returneret indenfor 12 timer.

Dine kontakt informationer

For at vi kan komme i kontakt med dig, er det afgørende, at vi har korrekte informationer registreret i vores system. Ændres dine kontaktinformationer eller bankoplysninger, er det derfor vigtigt, at du opdaterer disse via din profil på popupenergi.dk

 

Minimumsalder

Vi stiler efter et frirum og et afslappende miljø i en travl hverdag. Der må derfor ikke medbringes børn til træning, ej heller i venteområderne.
Minimumsalderen er 12 år
Fra 12 – 18 år skal du have dine forældres tilladelse via. underskift i centret.
Fra 12-15 år skal du træne med en voksen/forældre.

 
Erstatning

Træning er til enhver tid på eget ansvar. Pop up energi fitness erstatter således ikke, hvis uheldet skulle være ude. Kommer du til skade i centeret, dækker din egen fritids og ulykkesforsikring. Ved tyveri dækker din indboforsikring.

 

Foto & Video

Der kan forekomme optagelser til promovering af Pop up energi fitness’s Instagram og Facebook side under en træningstime.

Instruktøren optager samtykke inden hver optagelse.

 

Anti doping danmark

Pop up energi fitness er medlem af Anti Doping Danmark, derfor vil der til tider forekomme dopingkontrol i centret.
Se Anti Doping Danmarks medlemsbetingelserne her

1.   Brug af doping er forbudt for personalet og brugere af centret. Den, der bruger dopingmidler, testes positiv, unddrager sig dopingkontrol eller undlader at afgive dopingprøve efter at være indkaldt hertil, kan sanktioneres.

2.    ADD og centret har en samarbejdsaftale, og ADD kan på baggrund heraf til enhver tid foretage dopingkontrol af personale samt brugere, der er til stede i fitnesscentret.

3.   ADD videregiver oplysninger om resultatet af en dopingprøve eller anden overtrædelse af samarbejdsaftalens regler til fitnesscentret og kan videregive oplysninger til ADD’s relevante samarbejdspartnere.